Sky Sport: Real Madrid fortsat interesserede i Rafael Leão
AC Milans Rafael Leão kan blive et varmt navn på transfermarkedet i de kommende transfervinduer, især fordi han ifølge rygterne ikke agter at forlænge kontrakten med Milan, som står til at udløbe i 2024.
Real Madrid har på det seneste fokuseret på at sikre 16-årige Endrick fra Palmeiras, og selvom intet er officielt, virker det sandsynligt, at Real Madrid har sikret sig det brasilianske stortalent til fremtiden. Derfor er man ifølge angiveligt klar til at fokusere mere på nutiden, og der skulle Leão være et varmt emne hos Florentino Pérez og José Ángel Sánchez.
Hvis ikke Leão forlænger sin kontrakt, kan Milan blive tvunget til at sælge ham senest til sommer, hvis man vil have gode penge for ham, og det kan få interesserede klubber i at røre på sig. Ifølge Sky Sport-journalisten Florian Plettenberg overvejer både Real Madrid, Chelsea og Manchester City at sikre sig portugiseren til den kommende sæson.
Chelsea skulle dog allerede have fået et bud på 70 millioner euro afvist, og da Leão foretrækker at spille samme position som Vinícius, er det tvivlsomt, at Real Madrid vil smide den helt store sum penge efter ham.
