Hollandsk presse melder om Gakpo-interesse fra Real Madrid
Den 23-årige hollandske angriber, Cody Gakpo, er tilbage i PSV Eindhoven efter Hollands VM-exit, men det kan blive for en kort bemærkning, for hollandsk presse spekulerer i, at han allerede kan være væk i januar måned, når transfervinduet åbner igen.
Og angiveligt skal Real Madrid være blandt de interesserede klubber. Det mener i hvert fald PSV-legenden, Rene Van de Kerkhof, som til hollandsk presse siger:
- Jeg har betroede spanske venner, som fortæller at Real Madrid vil hente Gakpo ind som afløser for Benzema.
Om det så i givet fald bliver fra januar, er straks mere tvivlsomt, da Real Madrid efter sigende ikke planlægger indkøb i januar, med mindre man skiller sig af med flere spillere, men man skal have fået varme anbefalinger fra Gakpos nuværende træner og tidligere Real Madrid-angriber, Ruud van Nistelrooy.
