Benzema har fået tilladelse til at rejse til Qatar
Frankrig kan i aften spille sig i VM-finalen, hvis man formår at slå turneringens store overraskelse, Marokko, i den sidste semifinale.
Såfremt det sker, har Karim Benzema fået tilladelse af Real Madrid til at vende tilbage til Qatar for at følge sine holdkammerater på den sidste vej mod det store trofæ. Den franske angriber kan desværre ikke selv være en del af begivenhederne på banen, fordi han måtte forlade landsholdet med en skade, kort før VM skulle sættes i gang.
Karim Benzema er siden kommet sig helt over skaden og træner med i fuldt omfang i Valdebebas i disse dage, men han har endnu ikke besluttet om, han vil tage til Qatar for at følge Frankrig på nærmeste hold i en eventuel finale.
