Real Madrid følger Vitor Roque

Juni Calafat har netop været med til at afslutte Endrick-handlen og straks er han videre til de næste transfer-mål.

Således følger man i øjeblikket den 17-årige angriber, Vitor Roque, som til daglig spiller i Atlético Paranaense og han beskrives som et andet af de helt store talenter i brasiliansk fodbold, hvilket også er grunden til, at klubber som Paris SG, Chelsea og Barcelona følger ham tæt.

Netop de tre klubber blev sat grundigt til vægs af Real Madrid og Juni Calafat i Endrick-sagen og det kunststykke håber man nu at gentage med Vitor Roque, som i forgangne sæson blev noteret for 51 kampe, hvor det blev til 14 mål og 5 assists.

Vitor Roque fylder 18 år i februar måned, hvilket vil sige, at han allerede til sommer kan skifte til europæisk fodbold, men han kan vise sig svær at hente, idet han har kontrakt med Atlético Paranaense frem til 2027.

Seneste artikler...