Endrick har haft samtale med Ancelotti
Endrick kommer først til Real Madrid i 2024, men han har allerede nu haft den første snak med Carlo Ancelotti.
Her benyttede italieneren lejligheden til at fortælle meget mere om Real Madrid og de forventninger, der er til det 16-årige stortalent, når han om halvandet år tiltræder i den spanske hovedstad og skal begynde sit nye liv og vejen mod stjernerne.
Den vej er allerede påbegyndt af Endric, som i 2022 fik debut i den bedste brasilianske liga, hvor det i 7 kampe blev til 3 mål og en assist. Herudover vandt han Copa Sao Paulo Junior, hvor han blev kåret til turneringens bedste spiller, ligesom han også var med til at vinde U20-ligaen i Brasilien og pokalturneringen for U17-hold og i alle disse turneringer scorede han afgørende mål.
