Argentinsk presse: Real Madrid forbereder januar-bud på Enzo Fernández

Ifølge argentinsk presse forbereder Real Madrid et bud på Benficas Enzo Fernández allerede i januar måned.

Det er journalisten Sebastián Srurr fra Radio Continental, som bringer rygtet på bane og han er i hjemlandet kendt for at være meget tæt knyttet til netop Enzo Fernández, da han spillede i River Plate for bare et halvt år siden.

Enzo Fernández blev kåret til bedste unge spiller ved det netop afsluttede VM i Qatar og Real Madrid har længe haft ham i radaren, men valgte altså at holde sig i baggrunden, da argentineren i sommer skiftede til Benfica og siden er prisen på ham bare steget og steget.

Det menes da også, at Real Madrid skal af med over 100 millioner € for Enzo Fernández, hvis man vil købe ham allerede i januar måned.

Seneste artikler...