Real Madrid skuffede i træningskamp
Real Madrid spillede fredag morgen træningskamp imod Getafe på Valdebebas, og det skulle ikke have været nogen opløftende oplevelse at opleve fra sidelinjen.
Kampen sluttede målløst 0-0 efter en kamp, hvor ingen af holdene havde særligt mange chancer. Dermed har man spillet begge optaktskampe uafgjort i opløbet til Valladolid-kampen den 30. december.
Real Madrids angreb bestod af Eden Hazard og Karim Benzema, hvilket nok primært skyldes, at ingen af truppens brasilianere er vendt tilbage til klubben endnu. Derudover var heller ikke Luka Modric med, da kroaten holder nogle dages ferie for tiden efter et langt VM for ham og Kroatien.
