4 Real Madrid-spillere på L’Équipes årets hold
Real Madrid vandt som bekendt en ’double’ i sidste sæson med triumfer i både Champions League og LaLiga samt den spanske Super Cup som bonus. Derfor er der naturligvis også mange Real Madrid-spillere at finde på årets hold ifølge det franske magasin L’Équipe.
Hele fire af de elleve spillere bar nemlig Real Madrids trøje i sidste sæson. Det drejer sig om Thibaut Courtois, Luka Modric og Ballon d’Or-vinderen Karim Benzema. Selvom Casemiro skiftede til Manchester United i sommer og derfor ikke har blandet sig i fodboldtoppen lige siden, har han også fået plads på holdet som følge af Real Madrids store sæson.
Til gengæld har Vinícius ikke fået plads på holdet, og det skyldes, at Lionel Messi og Kylian Mbappé har sat sig på de tilbageværende offensive pladser. Derudover udgøres forsvaret af den tidligere Real Madrid-spiller Theo Hernández samt Virgil van Dijk, Josko Gvardiol og Kyle Walker. Kevin De Bruyne er ellevte mand på holdet.
