Ancelotti efter Cacereño-kamp: Det var ikke fodbold
Real Madrid er videre til ottendedelsfinalerne i Copa del Rey efter den knebne 1-0-sejr over Cacereño fra den fjerdebedste spanske række i går aftes. Efter kampen sagde Carlo Ancelotti følgende om kampen, som Rodrygo afgjorde til Real Madrids fordel:
- Rodrygo levere et brillant øjeblik. Det var en tæt kamp, hårdt kæmpet. Der var mange dueller, mange lange bolde. Holdet udførte arbejdet, og jeg er glad, fordi det var ikke den slags kamp, vi er vant til.
- Jeg var imponeret over Hazards præstation. Det er svært at vurdere, hvordan spillerne gjorde det, fordi det var umuligt at spille. Det var en rigtig lange-bolde-kamp, og mindre spillere som Hazard og Rodrygo havde det svært. Han leverede i den tid, han var på banen og gjorde, hvad han blev bedt om.
Ancelotti fortsatte:
- Jeg følte aldrig, at vi var i fare. Individuel kvalitet var oppe imod en bane, hvor vi ikke kunne spille bolden ordentligt. Derfor gik vi med flere lange afleveringer, og vi var i stand til at tilpasse os. Jeg kunne lide, hvad jeg så over hele linjen fra start til slut. Vi vidste, at vi skulle levere i denne slags atmosfære. Vi tog ikke nogen risici i forsvaret, og vi har holdt buret rent to kampe i træk nu.
Ancelotti fortsatte sin kritik af græstæppet:
- Man kan ikke spille fodbold sådan her. For mig er det ikke fodbold, det er en anden fin sport, fordi små hold er oppe imod de større. Det er godt for fansene, men de ønsker også at se god fodbold.
Om Cacereño:
- De spillede rigtig godt, lukkede os ned og pressede højt på banen. Vi holdt ikke nok på bolden, og vi leverede ikke, som vi normalt gør, men vi kæmpede med.
