Hazard fylder 32

Real Madrids dyreste indkøb i historien, Eden Hazard, fylder i dag 32 år. Belgieren er i øjeblikket i gang med sin fjerde sæson i Real Madrid, og desværre for ham kommer han næppe til at fejre sin fødselsdag med Real Madrid, som han havde forventet, da han skiftede til klubben i 2019.

Real Madrid møder i dag Villarreal på udebane, og hvis Hazard skulle være heldig at fejre sin fødselsdag med spilletid, ville det være første gang i elleve LaLiga-runder, at han kommer på banen. Han har nemlig ikke få ligaspilletid siden femte spillerunde.

Selvom Hazard ikke har haft den store andel i de trofæer, Real Madrid har vundet de seneste år, har han dog fået lidt at fremvise på CV’et. Han har således vundet én Champions League, to spanske mesterskaber, én europæisk Super Cup og to spanske Super Cups.

Hazard har spillet 73 kampe for Real Madrid – et skræmmende lavt tal for en tidligere topspiller hen over tre og en halv sæson – og undervejs har han scoret syv gange og lagt op til elleve mål.

Hazard trak sig fra det belgiske landshold efter VM i slutningen af 2022.

Seneste artikler...