Real Madrid skal beslutte sig om Fran García nu

Meget tyder på, at Real Madrid skal reagere i løbet af januar måned, hvis man ønsker at indlemme Fran García i førsteholdstruppen på et eller andet tidspunkt.

Real Madrid har en købs-option på 5 millioner €, men flere klubber står allerede nu klar til at købe den unge venstreback og derfor kan man sandsynligvis ikke trække en afgørelse helt til sommer, men skal i stedet besluttet sig i løbet af de næste tre ugers tid, om han er en spiller, man vil hente ind i truppen.

Som det ser ud lige nu, har Real Madrid ikke planer om at hente spillere i løbet af januar måned, heller ikke selv om man tydeligvis mangler alternativer på venstreback-positionen, hvor man kun har en særdeles svingende Ferland Mendy i øjeblikket, mens spillere som David Alaba og Nacho med lige så svingende præstationer fungerer som alternativer.

Betis er en af de klubber, som meldes meget interesserede i at hente Fran García allerede nu.

Seneste artikler...