Ancelotti: Jeg var overrasket over Villarreal-kampen
Real Madrid skal klokken 20 i aften forsøge at komme oven på igen efter nederlaget til Villarreal i weekenden. I denne omgang er det en kamp imod Valencia i semifinalen i den spanske Super Cup.
Om det opgør sagde Ancelotti på gårsdagens pressemøde:
- At vinde trofæer er vigtigt for denne klub. Sidste år boostede det vores selvtillid og lyst til at kæmpe at vinde Super Cuppen. Forhåbentlig sker det samme i denne omgang. Det er lidt tætpresset op til kampen, fordi det er to kampe på meget kort tid. Vi skal forberede os godt og levere en god præstation imod Valencia og forsøge at komme hjem med et trofæ.
Om Villarreal-kampen:
- Det var forudsigeligt, at vi ikke ville være på vores bedste på dette stadie af sæsonen. Træningen går godt. Jeg var overrasket over Villarreal-kampen, vi lignede et andet hold. Vi skal gøre de rigtige ting, og vores defensiv var ikke god. Vi skal arbejde på det nu. Dette hold ved, hvordan man gør det og gør det bedre, end de gjorde imod Villarreal.
Om ikke at have en eneste spanier i startopstillingen imod Villarreal for første gang i klubbens 121 år lange historie:
- Det var et rent tilfælde, at der ikke var nogen spaniere i startopstillingen imod Villarreal. Rygraden i denne klub er de spanske fodboldspillere, men dette er en universel klub. Vi har spaniere på ungdomsakademiet. Real Madrid har produceret flest talenter i LaLiga, og det var bare et tilfælde den anden dag.
Om modstanderholdets cheftræner, landsmanden Gennaro Gattuso:
- Vi har delt nogle gode øjeblikke sammen, fordi vi vandt sammen og tilbragte meget tid sammen. Vores forhold har ikke altid været godt, men jeg ønsker ikke at snakke om personlige forhold. Der er kommet mange trænere fra den tid, hvor jeg var i Milan såsom Seedorf, Pirlo og Nesta. Vi har lært en del, men det var en god oplevelse. Alle tilføjede sin egen erfaring til holdet. Gattusos hold spiller med høj intensitet og med en klar identitet på banen.
