200 kampe med Ancelotti ved roret
I går aftes var 200. gang, at Carlo Ancelotti stod i spidsen for Real Madrid i en officiel kamp. Det gør ham til træneren med fjerdeflest kampe i spidsen for Real Madrid kun overgået af Vicente del Bosque (246 kampe), Zinedine Zidane (263) og Miguel Muñoz (605).
Af de 200 kampe har Real Madrid vundet 146, spillet 26 uafgjort og tabt 28. De fordeler sig således: 130 i LaLiga, 44 i Champions League, 17 i Copa del Rey, fem i den spanske Super Cup, to i VM for klubhold og to i den europæiske Super Cup.
Med Ancelotti som cheftræner har Real Madrid vundet Champions League to gange, VM for klubhold én gang, den europæiske Super Cup to gange, LaLiga én gang, Copa del Rey én gang og den spanske Super Cup én gang. På søndag er der mulighed for at tage endnu en trofæ, idét man er videre til finalen i den spanske Super Cup.
