Spansk presse: Vinícius Tobias kan stå foran sin store chance

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Måske.

I hvert fald melder spansk presse, at Vinícius Tobias kan stå foran sin store chance på højrebacken i den kommende tid. Skaden til Lucas Vázquez sammenholdt med Carvajals skræmmende lave niveau, kan nemlig tvinge Carlo Ancelotti til at prøve den 18-årige brasilianer, som i denne sæson er udlejet til Real Madrid Castilla fra Shakhtar Donetsk.

Vinícius Tobias er en af de mest fremtrædende spiller på Castilla-mandskabet og får flotte ord med på vejen fra træner Raúl, men også fra landsmand og chefscout Juni Calafat, som kalder ham den nye Marcelo – bare på højrebacken.

Real Madrid har pt. alle tre udlændingepladser i truppen ledige, efter at det i sommer lykkedes Vinícius, Militao og Rodrygo at få deres spanske pas.

Seneste artikler...