Cope: Real Madrid forbereder sommer-indkøb for 300 millioner €
Der er ikke udsigt til indkøb af spillere i januar måned, men ifølge spanske Cadena Cope forbereder Real Madrid sig på at købe spillere for 300 millioner € til sommer.
Her har syv spillere kontraktudløb, nemlig Nacho, Ceballos, Asensio, Mariano, Kroos, Modric og Benzema. Flere af dem har ikke udsigt til at få kontrakten forlænget.
Real Madrids helt store transfermål er fortsat Jude Bellingham og selv om et køb af ham vil gøre et stort indhug i transferbudgettet, så vil der fortsat være plads til at forstærke truppen, men meldingen er også at man ikke skal forvente at se Real Madrid gå transfer-amok og hente mange spillere.
