Truppen imod Villarreal, Copa del Rey, ottendedelsfinale
I morgen aften møder Real Madrid Villarreal på udebane i en gentagelse af den ligakamp, som man tabte for nylig. Denne gang gælder det Copa del Rey, og her er der blevet plads til et par Castilla-spillere.
Vinícius Tobias og midtbanespilleren Mario Martín er nemlig med i truppen. Det behøver dog ikke at skyldes Ancelottis lyst til endelig at bruge lovende akademispillere, men nok nærmere at førsteholdstruppen er hårdt ramt af skader.
Således er ingen af holdets to førstevalg til højrebacken, Dani Carvajal og Lucas Vázquez, med. Også David Alaba, Aurélien Tchouaméni og Luka Modric er ude – angående sidstnævnte har der dog ikke været meldt noget ud om skadesproblemer.
Truppen imod Villarreal:
Målmænd: Courtois, Lunin og López.
Forsvar: Militão, Vallejo, Nacho, Odriozola, Rüdiger, Mendy og Tobias.
Midtbane: Kroos, Camavinga, Valverde, Ceballos og Martín.
Angreb: Hazard, Benzema, Asensio, Vinícius, Rodrygo og Mariano.
