Ancelotti: Vi spillede godt fra start til slut
Real Madrid spillede en flot kamp i går aftes imod Real Sociedad men fik skuffende kun 0-0. Efter kampen udtalte Carlo Ancelotti følgende:
- Det var en af vores bedste præstationer i sæsonen. Det var svært at skifte ud, fordi alle spillede så godt, men jeg foretog dem for at få friske ben på banen. Vi spillede godt fra start til slut.
- Vores pres tillod fra start af ikke Real Sociedad at spille, som de ønsker. Vi pressede højt og med intensitet. Vi spillede godt med bolden, og vi arbejdede hårdt uden den. Vi skabte mange chancer for at få målet, men heldet var ikke på vores side. Det sker.
Nu er Real Madrid fem point efter Barcelona i tabellen, og til det havde Ancelotti følgende kommentar:
- Hvis vi får en kamp på torsdag (imod Valencia, red.), har vi fået flere point end sidste år (på samme tidspunkt af sæsonen, red.). Barcelona gør det rigtig godt, men det er en lang sæson. Det har været en hård januar, men holdet har forbedret sig meget på alle områder: i angrebet, forsvaret, det fysiske… Holdet forbedrer sig, og vi har nogle skadede spillere på vej tilbage i denne uge. Vi er fortrøstningsfulde frem mod de kommende måneder.
Om Camavinga, der spillede venstreback i Mendys fravær:
- Jeg synes, at han spillede godt. Han er en mulighed, som vi kan benytte os af. Han har kvaliteten, energien… han kombinerer godt med Vinícius på kanten, skaber chancer. Jeg er imponeret over hans energi, hvilket gør, at han også kan spille back. Den venstreback, der spiller med Vinícius, er nødt til at gå ind i banen mere end på ydersiden, og det passer ham godt.
Om Vinícius:
- Han leverede en god præstation, og hvis han havde scoret, havde den været fantastisk. Han er i god form. Han laver muligvis fejl nogle gange, men han stopper aldrig med at prøve.
Om Ceballos:
- Han spiller rigtig godt, og han fremviste et meget højt niveau i dag (i går, red.), ligesom han har gjort i de seneste kampe. Han bidrager med meget, især i denne periode, hvor vi mangler nogle gutter, og han var klar til at steppe op.
Om Nacho:
- Han havde en periode, hvor han ikke spillede meget, og nu gør han det godt. Han leverer altid, og han gør sit på backen. Holdet arbejdede sammen defensivt, og vi pressede højere end normalt. Det var positivt.
Om januars transfervindue:
- Det er fuldstændig lukket, både med hensyn til afgange og tilgange.
