Nacho: Jeg ved ikke, om jeg forlænger
Nacho spillede igen i går en flot kamp for Real Madrid. Først som højre back og siden i det centrale forsvar, da Eder Militao måtte udgå med en skade.
Den 33-årige spanier har kontraktudløb til sommer og efter gårsdagens kamp kunne han ikke give et klart svar på, om han er i gang med sin sidste sæson i klubben. Til DAZN sagde han:
- Lige nu spiller jeg mange kampe og det er det alle gerne vil og der gør mig glad. Jeg er glad for sejren og vil nyde det, der kommer. Jeg er glad i mit hjem, i Madrid. Det er ikke et spørgsmål om penge eller andre klubber, det er personligt. Jeg vil gerne være ærlig, men lige nu kan jeg ikke svare. Lige nu er jeg glad her og det ved klubben. Der kommer til at ske det, der skal ske. I de kommende måneder vil jeg træffe den rigtige beslutning.
Nacho har spillet hele sin karriere i Real Madrid, men har ikke på noget tidspunkt været fast mand, men derimod en habil og loyal forsvarer.
