Fabrizio Romano: Real Madrid afviste Cancelo

Ifølge den italienske transferguru, Fabrizio Romano, blev den portugisiske højreback, Joao Cancelo, tilbudt til Real Madrid inden skiftet til Bayern München på en lejeaftale resten af sæsonen med en købsoption på vanvittige 70 millioner €.

Den 28-årige portugiser er røget i unåde hos Manchester City efter et opgør med Pep Guardiola og ønskede efter VM at komme væk fra de engelske mestre og derfor gik de første samtaler på at tilbyde ham til spanske klubber, hvor kun Real Madrid var en reel mulighed, på grund af Cancelos høje løn.

Men i den spanske hovedstad gjorde man det lynhurtigt klart, at man ikke havde planer om at tilføje flere spillere til truppen i januar måneds transfervindue og derfor fik Bayern München muligheden.

Seneste artikler...