Real Madrid Femenino fortsætter sejrs-stime

Vil man se Real Madrid vinde og vinde, så skal man holde øje med Femenino-holdet, som i weekenden sikrede sig den 10. sejr på stribe, da Valencia blev slået med 1-6.

Skotske Caroline Weir var ikke nærig med scoringerne, da hun efter 20 minutter lavede det første af sine tre mål i kampen til at bringe Alberto Torils tropper foran. Udligningen kom dog umiddelbart efter ved Marta Carro, men det var en stakket frist for hjemmeholdet, som måtte se Caroline Weir score til 1-2 bare fem minutter senere.

Pauseføringen nåede at blive 1-3, da Claudia Zornoza scorede. På oplæg fra Caroline Weir.

Real Madrid Femenino slog ikke bremsen i og med to mål i det første kvarter af kampen fra Kenti Robles og topscorer Esther var storsejren i hus og den blev lukket og slukket med Weirs scoring med 20 minutter igen.

Der var dansker-dong i det 75. minut, da både Sofie Svava og Caroline Møller Hansen blev skiftet ind.

Real Madrid Femenino spiller igen på onsdag den udsatte kamp mod Tenerife på udebane.

Real Madrid Femenino: Misa, K. Robles, Rocío, Toletti (Freja Siri, 60’), Olga (Svava, 75’), Esther (Nahikari, 60’), Weir, Kathellen, Feller (Møller, 75’), Zornoza og Athenea (Teresa, 45’).

Seneste artikler...