Spansk presse: Asensio har afvist Real Madrids kontrakt-tilbud
Ifølge spanske El Debate har Marco Asensio afvist Real Madrids kontraktudspil til en forlængelse af den kontrakt, som udløber til sommer.
Her skal Real Madrid have tilbudt en kontrakt frem til 2027 med en lønstigning fra 4,5 millioner € til 4,8 millioner €, men det er blevet afvist af agenten, Jorge Mendes, som mener at hans klient skal have en årsløn på 6 millioner €.
Det forventes ikke, at Real Madrid er indstillet på at gå ind i et længere forhandlingsforløb med Marco Asensio og hans bagland og derfor kan spanieren være på vej mod sine sidste måneder som Real Madrid-spiller.
Han har tidligere haft tilbud fra både Manchester United og Paris SG.
