Nyt venskabs-Clásico i vente til sommer
I sommer vandt Barcelona over Real Madrid i en venskabs-Clásico i USA, og ifølge Mundo Deportivo brygges der for tiden på idéen om at gentage arrangementet.
Avisen melder, at det er Barcelona, der arbejder på at arrangere et nyt Clásico i sommerpausen i USA, hvor Barcelona og Real Madrid også vil blive akkompagneret af Juventus samt diverse amerikanske hold.
Det vil i så fald blive tredje gang, at der spilles Clásico i form af en venskabskamp. Begge de to foregående er blevet spillet i USA og begge med Barcelona som vindere.
