Ancelotti: Trofæet giver os et boost

Real Madrid vandt i går aftes klub-VM efter en 5-3-sejr over Al-Hilal, og på pressemødet efter kampen var det en tilfreds Carlo Ancelotti, der udtalte sig til medierne.

Her sagde han om sejren:
- Vi har spillet en god turnering, og vi har forbedret os over de seneste par kampe. Vi har meget kvalitet oppe foran, og vi skal forbedre os ovenpå fejlene ned bagved. Vi kommer også til at få spillere tilbage, der har været skadet. Karim (Benzema, red.) er tilbage, og Militão og Courtois er snart tilbage. Denne titel giver os et boost frem mod resten af sæsonen. Vi har lysten og viljen til at gøre vores bedste i alle turneringer og ethvert minut i alle kampe.

- Atmosfæren var fantastisk. Byen, hotellet og træningslejren var også skønne. Vi har haft det meget komfortabelt, og Marokko ser ud til at give mig held, så jeg håber på at komme tilbage hertil. Vi har nydt vores tid her, og vi tager hjem med en titel og glæden fra alle Real Madrid-fansene her i Marokko.

Vinícius vandt The Golden Ball som turneringens bedste spiller, og om det sagde Ancelotti:
- Vinícius bliver bare ved med at forbedre sig. Han startede i begyndelsen af sidste år og er symptomatisk for holdets udvikling. Lidt efter lidt har vi vundet Champions League og VM for klubhold. Han gør det rigtig godt, og vi er glade for ham. Han bliver ved med at blive bedre, og nu udgør han en forskel i alle kampe og viser sig at være meget mere effektiv og kommer på måltavlen i næsten alle kampe. Vinícius var ked af nederlaget på Mallorca, men han forberedte sig godt på turneringen, som vi heldigvis formåede at vinde. Nu føler vi, at dette trofæ giver os en ny drivkraft, og vi glæder os til at fortsætte. Han får noget hvile i et par dage, fordi han kan ikke spille på onsdag imod Elche, fordi han har karantæne. Hvilen bliver god for ham, men han viser ingen tegn på træthed.

Ancelotti har nu vundet ni trofæer med Real Madrid, ét flere end med Milan, og om det sagde han:
- Det er to fodboldklubber og familier, og der er håndteret af Berlusconi og Florentino Pérez. De er de største fans af deres klubber, og Real Madrids arv stammer fra klubbens historie og traditioner. Vi er henrykte over at være del af denne historie.

Om Valverde, der scorede sit tiende og ellevte mål i sæsonen:
- Jeg er glad, fordi nu er jeg ikke nødsaget til at rive mit trænerkort over. Han har haft en hård tid og er på vej tilbage. Han bidrager med meget i andre aspekter. Han scorede to mål og bidrager med så meget energi på banen. Med hans energi og Vinícius på den anden kant kan vi udgøre en stor trussel oppe foran.

Om Tchouaménis skade:
- Det er bare et slag. Intet andet.

Seneste artikler...