Relevo: Bayern München interesseret i Ceballos

Dani Ceballos har i denne sæson spillet sig ind i mange Real Madrid-fans hjerter, og det sat gang i rygterne om en kontraktforlængelse med Real Madrid. Der er dog endnu ikke meldt noget officielt ud, og baseret på de seneste rygter bør Real Madrid ikke nøle for længe med at få lagt et tilbud på bordet.

I hvert fald melder mediet Relevo, at Bayern München er interesserede i at hente Ceballos til sommer, hvor spanieren vil være transferfri. Samtidig er meldingen dog, at der hverken er kontakt eller et officielt bud på bordet, men ikke desto mindre kan det opfattes som en presbold til Real Madrid, da Ceballos’ imponerende præstationer naturligvis ikke går ubemærket hen i resten af Europa.

Ceballos har i denne sæson spillet 1017 minutters fodbold for Real Madrid – væsentligt mere end de 338 han kom op på i sidste sæson, hvor han dog også var ude længe med den ankelskade, han pådrog sig til OL.

Seneste artikler...