Klopp: Gudskelov møder vi ikke Real Madrid hver uge
Liverpools træner, Jürgen Klopp, levner ikke sit hold mange chancer for videre kvalifikation i Champions League, men samtidig glæder han sig over, at det ikke er hold som Real Madrid, man møder hver uge.
Det fortalte han efter nederlaget i tirsdags:
- Det hele var meget klart. Vi forærede hvert eneste af de fem mål væk. Ved dem alle kunne vi have gjort det bedre. Det var vigtigt for vores situation at give endnu et positivt skridt frem og det var første halvleg på trods af deres to mål. Vi burde forsvare bedre i disse to situationer. Ingen gik på Vinícius ved hans verdensklasse-skud. I pausen havde vi en positiv snak, men så indkasserer vi det tredje mål, som er helt horribelt og det ændrede kampen. De begyndte at dominere og vi manglede heldet til at få scoret det tredje mål. I anden halvleg var kampen, som Real Madrid ønskede det, ideelt for dem. Real Madrid straffer dig altid, de viser ingen nåde.
Derfor har tyskeren heller ikke forhåbninger om videre avancement:
- Jeg tror, at det er afgjort, men det er om tre uger og vi vil forberede os på kampen….men lige nu, med 2-5 som stilling er det afgjort. Dernede skal vi satse og de er uhyggelige, når de får plads. Vi tager dernede for at vinde og så må vi se.
Om Real Madrid sagde Klopp følgende:
- Vi har spillet på den måde i andre kampe. Man skal ikke forsvare sig i andre kampe, som man skal mod Real Madrid, som er et af de bedste hold i verden og Gudsketak og lov skal vi ikke møde dem hver uge. Det er meget svært at forsvare mod dem.
