Referat: Real Madrid-Atlético Madrid 1-1, LaLiga, 23. spillerunde

Real Madrid og Atlético Madrid mødtes her til aften for tredje gang i sæsonen. Kampen blev indledt med en smuk gestus til nyligt afdøde Amancio Amaro, hvor hele Real Madrid-truppen iført Amancio-trøjer med nummer 7 på ryggen poserede foran Real Madrid-legendens vundne trofæer. Efterfølgende blev der spillet et stykke klassisk musik på Bernabéus græstæppe, og kameraet gled undervejs forbi det store banner med en dybfølt tak til El Brujo, troldmanden, for hans tid og bedrifter i Real Madrid-trøjen.

Det var en rørende hilsen til en af klubhistoriens helt store skikkelser, men desværre endte selv kampen med at blive en skuffelse for Real Madrid. Atlético Madrid kom bedst fra start med en del boldbesiddelse, idét Real Madrids pres virkede lige dele sløvt og uorganiseret – noget der var tilfældet fra start til slut. Generelt fornemmede man på intet tidspunkt den samme energi og dynamik, som imod Liverpool i midtugen.

Real Madrid fik dog sat sig bedre på spillet efter de første ti minutter og fik sendt en del afslutninger afsted, der dog aldrig for alvor blev farlige. Afslutninger fra Asensio, Benzema og Rüdiger røg langt forbi eller over mål, Vinícius fik en afslutning blokeret, og Asensio havde en enkelt inden for rammen men lige midt på Jan Oblak. Dermed endte det med at være en temmelig uinteressant første halvleg uden de store muligheder, og som så mange gange tidligere på sæsonen sad man med en følelse af, at de første 45 minutter var forspildte.

Real Madrid kom bedre ud til anden halvleg og virkede mere dynamiske uden at være prangende. Selvom spilsekvenserne bar præg af bedre bevægelser og flere vellykkede driblinger, førte det dog ikke til farlige afslutninger. Valverde fik afsluttet et flot kombinationsspil med Vinícius, Benzema og Asensio med en afslutning, der røg til indkast, Benzema kom ikke ordentligt frem til Vinícius’ fine indlæg fra baglinjen, og Asensio manglede i flere omgange den sidste skarphed til at få lagt op til en scoring.

Efter lidt over en time fik Real Madrid lidt af en gave, da Ángel Correa valgte af støde en albue i maven på Rüdiger. Det er ikke altid, at den slags giver rødt kort, men dommeren Gil Manzano havde allerede vist sig at have kortene siddende løst, og da han valgte at hive det røde kort op af lommen i situationen, var den ikke til at omstøde for VAR.

Dermed var der lagt op til Real Madrid-dominans i den sidste halve time, og spillet begyndte hurtigt at minde om en håndboldkamp med små afleveringer i en halvcirkel rundt om Atléticos felt. Udover et par fine langskudsforsøg fra Valverde og Tchouaméni var det dog fortsat harmløst.

Efter 77 minutter overraskede Ancelotti med at skifte 18-årige Álvaro ind, men uruguayaneren fik en hård start på kampen. Militão begik et komplet unødvendigt frispark på Morata på egen banehalvdel. Griezmann svingede indlægget ind i feltet, og her steg indskiftede Giménez uimodståeligt til vejrs og headede flot bolden i kassen bag en sagesløs Courtois.

Dermed skulle Real Madrid på et kvarter skabe to mål for at vinde en kamp, hvor man havde været tandløse i de første 80 minutter. Indskiftningen af Modric betød lidt bedre kombinationer i de offensive linjer, og kroaten fandt i flere omgang både Vinícius og Camavinga i dybden på venstresiden. Efter en god aktion fra sidstnævnte med en afslutning på Oblak blev der hjørnespark, og det førte til kampens magiske moment. Her sparkede Modric bolden ind i feltet, hvor unge Álvaro sprang højere end alle andre og flot dirigerede bolden i nettet uden chance for Oblak.

Det fik sat gang i Bernabéu, men desværre blev det ikke farligt igen herfra. Både Vázquez og Vinícius dummede sig gevaldigt i afgørende situationer, og dermed endte kampen skuffende 1-1, selvom man spillede en halv time med en mand i overtal.

Kampens badebold: Vinícius lod virkelig til at have sat næsen op efter at få den tvivlsomme hæder med sine aktioner i kampens sidste 20 minutter, men den går alligevel til Asensio. Ikke alt var decideret håbløst fra spanieren, men i det store hele var det igen et eksempel på en storkamp, hvor han ikke slog til. Indlæg, afslutninger og lange afleveringer manglede igen og igen det sidste for at nå sin modtager.

Kampens spiller: Ingen spillede for alvor en god kamp, så den går til Álvaro for sit smukke første mål for førsteholdet og så endda på Bernabéu. Også ros til Ancelotti for at tage chancen med ham, selvom det naturligvis var en nemmere beslutning, når man spiller imod ti mand på hjemmebane.

Perspektiver mod kommende kampe: Real Madrid mangler magien i LaLiga i år, men heldigvis er der stadig gode muligheder i både Copa del Rey og Champions League. På torsdag venter den første af to semifinaleopgør imod Barcelona i Copa del Rey, og det er formentlig en god idé at prioritere den fremfor den svære udebanekamp imod Betis i LaLiga efterfølgende. Medmindre altså at Barcelona imod forventning dummer sig i ligaen forinden.