Optimistisk Ancelotti: Stadig mange kampe at spille

For tredje kamp på stribe formåede Real Madrid ikke at vinde, da man i går aftes blot fik 0-0 imod Real Betis. Efter kampen sagde Carlo Ancelotti følgende om kampen:
- Det var en åben kamp, og det var sådan, at vi ønskede, det skulle være. Vi manglede effektivitet oppe foran. I de sidste 30 minutter skabte vi flere chancer, men i øjeblikket mangler vi effektivitet. Vi laver én mere aflevering, end vi burde, for mange én-to’er. Vi skulle have scoret, fordi vi har tre-fire åbne chancer, men i de sidste tre kampe taler statistikken for sig selv; vi har blot scoret ét mål. Vi forsøger at drible, når vi ikke burde gøre det, eller aflevere, når vi burde sparke på mål. Det er et kollektivt problem med udgangspunkt i individuelle beslutninger.

Om manglen på mål:
- Jeg er mere ked af det end vred. Det er ikke normalt, at et hold med så meget kvalitet ikke scorer mere end ét mål i de seneste tre kampe. Spillerne er også skuffede, fordi vi har kvaliteten til at score, og det har vi altid gjort. Vi skal være mere kyniske.

Om LaLiga:
- Jeg mener ikke, at ligaen er ovre. Det er et stort forspring, ni point, men vi skal kæmpe til det sidste. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, men vi har stadig mange kampe at spille. Én ting, der er sikker, er, at vi skal gøre det bedre.

Om holdet:
- Jeg synes, at holdets opbygning er normal. Dette hold scorede fem mål på Anfield.

Om Asensio, der slet ikke kom på banen:
- Jeg havde Rodrygo, Karim (Benzema, red.) og Vinícius på banen. Jeg syntes, at Rodrygo spillede godt, og Karim og Vinícius kan altid skabe noget. Jeg mente, at jeg kunne finde løsningen uden ham.

Seneste artikler...