The Athletic: Hazard vil opfylde sin kontrakt
Ifølge engelske The Athletic vil Eden Hazard som udgangspunkt blive og opfylde sin kontrakt frem til 2024 i Real Madrid, selv om han inden længe skal have et møde med klubben.
Belgieren er helt og aldeles ude af Real Madrids planer og det synes efterhånden også umuligt, at der findes en ny klub til den 32-årige offensivspiller og derfor vil han givetvis krævet sig godt kompenseret for det sidste kontrakt-år, hvis han skal løsrives fra kontrakten.
The Athletic mener at vide, at kun et tilbud fra den amerikanske MLS-liga kan friste Eden Hazard. Belgierens seneste kamp daterer sig tilbage til den 3. januar, hvor han fik spilletid i Copa del Rey mod Cacereño og blev udskiftet efter 67 minutters spil med Álvaro Rodríguez, som nu også har overhalet belgieren i kampen om spilletid.
