Benzema ude af Espanyol-kamp med ankelskade
Karim Benzema har døjet en del med skader i denne sæson, og nu har franskmanden igen problemer. Denne gang er det anklen, der ser ud til at holde ham ude af lørdagens kamp imod Espanyol.
Ifølge AS er det ikke helt udelukket, at Benzema med en god træningssession fredag kan blive udtaget til lørdagens kamp, men mest sandsynligt er det nok – og forhåbentlig – at man lader ham hvile i weekenden forud for vigtige kampe imod Liverpool og to gange Barcelona.
Det er Benzemas ottende skade i sæsonen, og indtil nu har han været ude af 13 kampe svarende til 34% af sæsonen.
