DefensaCentral: Manchester United klar med megabud på Camavinga
I Premier League vrimler det med pengestærke klubber, og Manchester United er en af dem, der i de seneste år har taget det største slæb med at støve fodboldmarkedet for interessante fodboldemner.
Det har dog ifølge DefensaCentral ikke udhulet pengekassen, for mediet melder, at De Røde Djævle er klar til at byde hele 130 millioner euro for at købe Eduardo Camavinga fri af Real Madrid.
Manchester United var allerede interesseret i Camavinga, da han var i Rennes, og franskmandens præstationer i det spanske har altså ikke fået dem til at glemme ham.
Kilden taget i betragtning er det nok et rygte, der skal tages med et gran salt, men ikke desto mindre vidner det om den fodboldvirkelighed, hvor Real Madrid skal være klar på at modtage usandsynligt store bud på klubbens spillere, ligesom man skal have økonomisk råderum til at kæmpe med om interessante spillere i andre klubber.
