Ancelotti før Liverpool-kamp: Psykologisk sværere for os end for dem
Der er returkamp på Bernabéu i Champions League imod Liverpool i morgen aften, og på dagens pressemøde sagde Ancelotti følgende om opgøret:
- Målet er klart. Vi skal ikke have nogen betænkeligheder, det vi skal gøre er at spille, så godt som vi kan. Vi skal gå ind til kampen på samme måde, som vi gjorde til første kamp. Vi tænker ikke på, hvad der kan ske, vi skal bare spille med den intensitet og passion, som det er påkrævet for at vinde kampen.
Om strategien til kampen:
- Vi har ikke talt vildt meget. Vi har analyseret, hvad vi gjorde godt, og hvad vi gjorde dårligt i første kamp - vi gjorde mange ting godt, især fra et angrebsperspektiv. Vi vil ikke gå ind til kampen med fokus på, at vi har fordelen, vi vil spille en åben kamp med offensiv fodbold. Vi bliver nødt til at angribe og forsvare godt, men vi tænker ikke kun på at forsvare, vi er mere fokuserede på det offensive.
Om det mentale aspekt:
- Fra et psykologisk synspunkt tror jeg, at det er hårdere for os, end det er for Liverpool. De skal give alt, hvad de har fra første minut uanset hvad. Resultatet i den første kamp stiller spørgsmål til os, men vi vil gøre vores bedste for at presse hårdt på fra første minut, selvom vi har mere at tabe end vores modstandere i den henseende.
Om Vinícius og hans forhold til dommerne:
- Jeg er glad for hans fremskridt, og jeg lægger ikke meget mærke til det. Hans attitude var eksemplarisk i sidste kamp, men jeg er fokuseret på, hvad han gør på banen, hvilket er det, han gør bedst.
- Han er på rette vej til at skrive historie i Real Madrid i de kommende år, ligesom Modrić, Kroos, Benzema, Casemiro allerede har... Hele denne gruppe har været utrolig, især i Champions League.
Om Camavinga som eventuel starter:
- Han er enormt vigtig for os, han gør et fantastisk stykke arbejde, leverer nogle strålende præstationer. Han laver fejl, men den måde, han har spillet på, kompenserer virkelig for eventuelle fejl. Mod Espanyol lavede han åbenlyst en fejl, men han spillede ude af position. Derefter leverede han en så fantastisk præstation, at alle glemmer hans fejl. Det er normalt for en ung dreng som ham med ekstraordinær kvalitet. Han er urørlig i dag og vil fortsætte med at være det.
Om Benzema:
- Han kommer til at være på 100 %. Selvom han ikke trænede søndag, har han haft nogle gode sessioner, og han er klar. For Benzema, for mig, for spillerne og for klubben er dette en enormt vigtig turnering. Hvis vi snakker, handler det om, hvordan han har det, og om han er i god form. Jeg taler ikke med Benzema hver dag, men han ser motiveret og sulten ud forud for morgendagens kamp.
Om Kroos:
- Han gjorde et fantastisk stykke arbejde mod Espanyol. Han er i god fysisk form, og han er nu helt restitueret efter sin mavesygdom. Han er på samme sted som resten af gruppen, i topform. Jeg skiftede ham ud (imod Espanyol, red.), fordi nogle gange skal du få mest muligt ud af dine erstatninger ved at bringe en smule friskhed. Nogle gange kan jeg lide at ændre på tingene, ikke fordi nogen ikke spiller godt, men for at give os lidt mere energi.
Real Madrid slog i sidste sæson Chelsea med 3-1 på Stamford Bridge, hvorefter man var tæt på at ryge ud i returkampen på Bernabéu, hvor man undervejs var bagude med 3-0. Om minderne fra den kamp sagde Ancelotti:
- Minderne er stadig friske i vores erindring fra Chelsea-kampene, hvilket vil hjælpe os med at sikre, at vi gør tingene anderledes. Derfor er det, jeg sagde, så vigtigt. Vi må ikke tænke for meget og risikere at ryge ud i den åbne kamp, som vi så i den første kamp.
Eden Hazard udtalte for nylig, at han ikke snakker meget med Ancelotti, men at der er respekt mellem de to. Om de kommentarer sagde Ancelotti:
- Det er ikke et koldt forhold. Han har været meget ærlig. Vi taler ikke meget, det er sandt. Ofte er det et spørgsmål om karakter, man har lettere ved at tale med bestemte mennesker. For mig er det ikke det vigtigste, det er mere om, hvor vidt han respekterer mig, selvom han ikke spiller meget. Det værdsætter jeg virkelig, og jeg respekterer ham på samme måde. Han spiller ikke, fordi der er meget konkurrence, og der er en spiller i Vinícius, der spiller på hans position, som bidrager meget.
