Libertad Digital: Barcelona modtog udførlige dommer-oplysninger før El Clásico

Ifølge spanske Libertad Digital er der dukket dokumenter op i Barcelonas Caso Negreira-sag, som påviser at catalanerne forud for et El Clásico-opgør fik gode råd til, hvordan man skulle gribe kampen mod Real Madrid an.

Kampen blev spillet den 7. oktober 2012 i Barcelona og endte 2-2 efter scoringer fra Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, men i det tre sider lange dokument opfordres Barcelona til at ”smide sig for at opnå frispark” af dommer Carlos Delgado Ferreiro, der dømte sin første El Clásico og i dokumentet beskrives som en dommer med en god mental tilstand, men som til gengæld er dommeren med dårligst fysisk tilstand.

Dokumenterne indeholder også oplysninger om de kampe, hvor de to klubber har haft Delgado Ferreira som dommer med informationer om resultater, uddelte gule og røde kort, særlige polemiske hændelser mv. og så er der en udførlig beskrivelse af Delgado Ferreiras karakteristika i de store kampe, hvor han beskrives som en dommer, der ikke lader sig påvirke af atmosfæren og som er god til at håndtere presset og at nyde sit arbejde på banen.

Seneste artikler...