Ancelotti: Vi skal spille offensivt uden risiko

Sæsonens tredje El Clásico venter i morgen aften, hvor Real Madrid for første gang skal møde Xavis Barcelona på Spotify Camp Nou. Carlo Ancelotti udtalte i dag følgende om det store opgør:
- Du er nødt til at nyde øjeblikket og turde være hovedpersonerne i en vigtig kamp. Du kan vinde, hvis du er i stand til at få det bedste ud af alle aspekter, individuelt, kollektivt, offensivt og defensivt. Vi tænker ikke på slutningen af ligaen men på at vinde morgendagens kamp. Det er vores eneste tanke. Vi ønsker at mindske forspringet.

- Vi har planen på plads, fordi de to hold kender hinanden meget godt, og vi har ingen hemmeligheder. Du tænker kun på, hvordan du skaber problemer og skader dem med vores tilgang. Det vil være vores tanker indtil dommerens første fløjt. Vi vil spille offensivt, men uden risiko.

Om Barcelona:
- Det er et meget solidt hold, og de lukker få mål ind. Sådan har de vundet kampe, når de har lidt mere end normalt. Det er meget svært at vide, hvordan morgendagens kamp vil se ud, fordi de har alle deres egen historie. I Cuppen (Copa del Rey, red.) forsvarede de, fordi de kom foran på måltavlen. Det afhænger af, hvad der sker i spillet, de vil spille på den ene eller den anden måde.

Om Real Madrids form:
- Fra 2. januar og frem til nu har holdet gjort det rigtig godt. De tekniske og fysiske data bekræfter, at vi er i en god periode. Vi er spændte og motiverede af, hvad der kan ske i de kommende måneder. Vi er mere solide bagved og effektive foran. Holdet er i god form, og vi kan gøre det godt til det sidste.

Om sin egen fremtid:
- Jeg har sagt mange gange, at jeg vil blive i klubben resten af mit liv, men det er umuligt. Det er en beslutning, som klubben vil tage, og det vil den gøre i slutningen af sæsonen uanset hvad. Min tanke er, at jeg gerne vil fortsætte, og jeg håber, det bliver sådan. Jeg nyder hver dag, klubben vil have mig her. Hvis de vil have mig i tre måneder, vil jeg nyde dem, og også hvis det er i tre år. Så længe jeg er her, vil jeg være taknemmelig for klubben i resten af mit liv. Jeg er også overbevist om, at vi kommer til at vinde noget i denne sæson, og så er den ikke længere.

Om Kroos og Modrić:
- De er stadig de bedste, og det overrasker mig, når der er tvivl om det.

Carlo Ancelotti var i sit ironiske hjørne, da han skulle svare på spørgsmål om Vinícius:
- Han har haft det mere svært i de seneste kampe, men Vinícius er altid Vinícius. Hans mobilitet kan hjælpe os meget. Jeg tænker på at sætte ham til højre, så han kan spille der, men vi får se. Mobilitet og ikke at have en fast position kan være vigtigt. Det er endnu et problem for en forsvarsspiller. Jeg laver bare sjov. Han vil spille til venstre med mere mobilitet.

Om Benzema:
- Han har det fint, og han kommer til at spille.

Om Camavinga:
- Han har det godt. Han er i en god periode ligesom Tchouaméni i den tidlige del af sæsonen. De to har været god til at erstatte en legende og en spiller, der har været den bedste af alle i årevis på denne position (Casemiro, red.) De er begge fremtiden.

Om Militão, hvis udseende Ancelotti tilsyneladende ikke er misundelig på:
- Jeg er ret ærlig, og for mig er han blandt de bedste i verden. Har det hele. Hurtig, kraftfuld, meget god én mod én, et fantastisk hovedstød og meget god med bolden. Han har en defekt, og det er, at han ikke altid er 100% fokuseret, og han er heller ikke så smuk.

Seneste artikler...