Ceballos har fået ny henvendelse fra Atlético Madrid
Ifølge spansk presse har Atlético Madrid igen henvendt sig til Dani Ceballos for at hente ham på en fri transfer til sommer.
Tilbuddet kommer på et tidspunkt, hvor spanieren er på vej tilbage i landsholdsvarmen, men fortsat ikke har sin fremtid på plads i Real Madrid, hvor man tager situationen med ophøjet ro og ikke vil gå ind i en større kamp for at holde på Ceballos.
Hovedpersonen selv fortæller da også i et interview med spanske Marca, at Real Madrid med tre måneder igen af kontrakten ikke har henvendt sig med et tilbud om kontraktforlængelse og det skal være en af grundene til, at Atlético Madrid har henvendt sig med et nyt tilbud.
