Rodrygo udligner Kaká
Da Rodrygo gjorde det til 1-0 i weekendens storsejr over Real Valladolid, udlignede han samtidig Kakás måltotal i Real Madrid.
Det var den unge brasilianers første ligamål siden 16. oktober, hvor han scorede på straffespark i El Clásico. Inden da havde han scoret i 4. spillerunde mod Betis, 5. spillerunde mod Mallorca og 6. spillerunde mod Atlético.
I alt har han scoret 29 mål på 149 kampe, mens Kaká var 129 kampe om at nå det samme antal.
Rodrygo har mulighed for at overhale sin landsmand på onsdag, hvor FC Barcelona venter i Copa del Rey. Her skal man forsøge at vende et nederlag på 0-1 fra første opgør.
