Benzema har godt tag på de engelske hold
Real Madrid havde et godt tag på de tyske og italienske hold, da man vandt Champions League fire gange mellem 2014 og 2018. Seks gange var modstanderen tysk og fire gange italiensk i knald- eller fald-kampene, mens man mødte Atlético Madrid 3 gange og to gange mødte engelske hold og et fransk hold.
Sidste år var vejen brolagt med engelske hold frem til finalen, men det gjorde ikke noget, for man havde et våben, som man håber at kunne udnytte effektivt i denne sæson også: Karim Benzema.
Den franske angriber har nemlig spillet 26 kampe mod engelske hold (Lyon-tiden medregnet, red.) og her er det blevet til 19 mål og 3 assists og netop aftenens modstander, Chelsea, er favoritten, idet Benzema har scoret 5 mål i fire kampe, mens Liverpool kan notere sig at have indkasseret 7 Benzema-mål i otte kampe. I en eventuel semifinale mod Manchester City skal englænderne forholde sig til 6 Benzema-mål i 7 kampe.
Kun mod Manchester United og Tottenham har der været stille fra Benzema, som i de 7 kampe mod de to hold kun har scoret et enkelt mål.
Samlet scorer han dog i snit hvert 110. minut mod engelske hold.
