ESPN: Real Madrid har afsendt endeligt bud på Bellingham
Ifølge ESPN har Real Madrid nu afsendt sit endelige bud på engelske Jude Bellingham, som man gerne vil hente i Dortmund til sommer.
Interessen for det unge stortalent er voldsomt og det afspejler sig også i prisen, som menes at være på 110 millioner €, samt en bonus på 30 millioner €, som kommer til udbetaling ved forskellige præstationsbetingede klausuler.
Både Juni Calafat og José Ángel Sánchez er aktivt inde i forhandlingerne nu og førstnævnte har ved adskillige lejligheder haft samtaler med Jude Bellinghams far, Mark Bellingham, om de muligheder der ligger for den 19-årige spiller.
