Luka Modric skal lægge navn til Dinamo Zagrebs stadion

At Luka Modric er populær i hjemlandet Kroatien er ingen vist i tvivl om.

Især ikke efter en afstemning blandt Dinamo Zagrebs fans om navnet på klubbens stadion, som i dag hedder Maksimir. Men det skal have nyt navn og derfor har Dinamo Zagreb oprettet en afstemning på hjemmesiden Socios.com, hvor man kunne vælge mellem fire navnkundige spillere, som alle har været i klubben.

Udover Luka Modric var der også to andre tidligere Real Madrid-spillere, nemlig Robert Prosinecki og Mateo Kovacic, samt AC Milans Zvonimir Boban.

Men det blev altså Luka Modric, som løb med knap halvdelen af stemmerne, nemlig 44,91% og dermed kommer den tidligere Guldboldvinder altså til at lægge navn til Dinamo Zagrebs hjemmebane.

Seneste artikler...