Ancelotti: At nå en semifinale tillader dig at drømme
Skulle man være interesseret i, hvad Carlo Ancelotti udtalte tirsdag aften, efter man havde ekspederet Chelsea ud af Champions League, så kommer det her. Italieneren udtalte følgende om præstationen:
- Vi er glade for at spille i endnu en semifinale og vil fortsætte med at kæmpe for at nå finalen. At nå en semifinale er altid en succes, fordi det tillader dig at drømme om at vinde endnu en Champions League og spille endnu en finale. Det var svært, hvilket var forventet, fordi modstanderne giver alt for at komme videre. Chelsea gjorde det rigtig godt i første halvleg og skabte et par problemer for os, men vi leverede en rigtig fin præstation over hele linjen i anden halvleg, løftede vores niveau, flyttede bolden bedre rundt og havde mere dynamik.
- Holdet gør det rigtig godt på dette stadie i sæsonen. Vi har arbejdet godt over de seneste kampe, og holdet er meget motiveret og fokuseret. Vi er meget solide og indkasserer få mål. I pausen snakkede vi om at løse nogle defensive problemer, fordi vi led lidt i første halvleg. Jeg placerede Valverde til venstre for at hjælpe Camavinga, fordi det var der, at Kanté var og også James (Reece, red.).
Om Rodrygo, der scorede begge Real Madrids mål:
- Hans præstation var ikke så god som andre, han har lavet, men han var ekstremt effektiv. Han udgjorde forskellen og vandt os kampen med sine to mål. Vi er heldige at have unge spillere med så meget energi og kvalitet i denne klub. Det er noget at se frem til. De giver os tro på fremtiden.
Om Courtois’ afgørende redning kort før pause på Cucurellas afslutning tæt foran mål:
- Redningen på Cucurella var afgørende, fordi det kunne have ændret kampens mønster i anden halvleg. Det var vigtigt, fordi Chelsea spillede med en masse intensitet.
