Spansk presse: Real Madrid forhandler nu med Dortmund om Bellingham
Ifølge spansk presse forhandler Real Madrid nu direkte med Dortmund om et køb af Jude Bellingham.
Interessen for den unge englænder er stigende og Real Madrid har alvorlig konkurrence fra de engelske klubber, men Real Madrid har tilbudt en høj transfersum, fordelt over seks terminer, som skal overbevise den tyske storklub.
Real Madrid skal dog givetvis håbe på, at Jude Bellingham lader sig forføre af det sportslige projekt i Real Madrid mere end pengene fra Premier League, for både Liverpool og Manchester City menes også at kæmpe for hans underskrift.
