Ancelotti: Vi kommer til at se et andet Real Madrid i de kommende kamp

Et afbudsramt Real Madrid-hold med Mariano i startopstillingen tabte i går aftes med 2-0 til Real Sociedad, og efter kampen havde Carlo Ancelotti følgende at sige om det:
- Første halvleg var god, men så forærede vi dem det første mål, og derfra blev det sværere. Den lave blok fungerede, men i anden halvleg fik vi en dårlig start ved at give dem det første mål. Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at vi kommer til at se et anderledes hold i de kommende to kampe med den ypperste fokus og motivation. Et hold, der praktisk talt er 100% klar til at vinde Copa del Rey og nå frem til Champions League-finalen.

Om holdets skadede spillere:
- Der var nogle slag, men det var en intens kamp med en masse hårde tacklinger. Intet særligt. Vi kommer til at have de fleste af vores spillere tilbage til lørdagens kamp. Mendy kommer ikke til at spille, men resten vil blive mere eller mindre klar. Valverde, Benzema og alle dem, der var hjemme (i går aftes, red.) vil være tilgængelige.

Om forberedelsen til Copa del Rey-finalen imod Osasuna:
- Det er ikke den bedste måde at forberede sig til kampen på, fordi et nederlag gør altid ondt. Det bekymrer dig og rammer moralen og den positive dynamik en smule. Det er ikke ideelt med henblik på forberedelsen til, hvad der venter forude, men det er ret åbenlyst, at spillerne tænker på lørdagens kamp og også semifinalen. Det påvirker din koncentration i kampene, og når dit fokus ikke er der, så forærer du mål væk.

Om Modric:
- Han trænede i dag (i går, red.), han har det godt, vi vurderer ham igen i de kommende dage. Vi tager ingen chancer, men han kommer sig rigtig godt, og jeg tror, at han har en chance for at spille.

Ancelotti gav desuden følgende korte status:
- På det seneste har vi tabt en smule stabilitet i LaLiga, og vores niveau er virkelig faldet. Heldigvis er vi stadig med i to turneringer, og lad os håbe, at de hjælper os med at fikse slutningen af sæsonen.

Seneste artikler...