Pinlige Alf-Inge Haaland provokerede Real Madrid-fans

Spansk presse har haft travlt med at bringe Erling Haaland til Real Madrid, men i går aftes gjorde nordmandens far, Alf-Inge Haaland, sit til at det aldrig kommer til at ske.

Den tidligere Manchester City-stjerne opførte sig nemlig fuldstændig respektløst og pinligt i logen, hvorfra han så kampen og her provokerede han med skråt op-fingre, den såkaldte Corte de manga og at sætte den ene hånd op bag øret, mens han med den anden hånd viftede hånligt for at få flere mishagsytringer.

Angiveligt skulle Alf-Inge Haaland og hans følge også have kastet mad efter Real Madrid-tilhængerne og han måtte have eskorte ud af Estadio Santiago Bernabéu efter kampen.

 

En uværdig afslutning på en flot fodboldaften, som man må forvente at Manchester City klarer internt som den store europæiske klub, de gerne vil være.

Seneste artikler...