Florentino Pérez og Carlo Ancelotti mødes i næste uge
Ifølge spanske AS skal Carlo Ancelotti i næste uge til møde hos Florentino Pérez.
Og det bliver ikke et møde, der skal handle om italienerens opsigelse i klubben, selv om sæsonen har været en eklatant fiasko, men derimod skal man have en snak om trup-sammensætningen til den kommende sæson.
Real Madrid har syv spillere med kontraktudløb, nemlig Nacho, Kroos, Modric, Ceballos, Asensio, Benzema og Mariano og her er det kun sidstnævnte, som med sikkerhed ikke får en kontraktforlængelse, mens der fortsat er tvivl om Ceballos og Asensio. Men herudover er Real Madrid også åbne over for at skille sig af med spillere som Ferland Mendy, Odriozola, Vallejo og Eden Hazard, hvis man dels får bud på dem, dels får spillerne til at acceptere et skifte.
Real Madrid skal derfor også ud og hente spillere. Her regnes Jude Bellingham som et sikkert køb og han føjer sig dermed til Fran García på listen, men Real Madrid er også opmærksomme på, at man på et uhyre svært transfermarked, hvor man er oppe mod stats-klubberne, skal forsøge at finde en angriber, som kan træde ind og agere i en rolle som brobygger mellem Benzema og Endrick, som kommer i 2024.
Endelig skal man have kigget på Castilla-spillerne, for der er lovende talenter i den gruppe, hvor især Álvaro Rodríguez har fået lovende ord med på vejen, men der er også typer som Sergio Arribas og Nico Paz.
Der er således nok at snakke om for Florentino Pérez og Carlo Ancelotti.
I Madridista.dk´s debatforum er snakken allerede i gang og du kan være med her:
