Rodrygo sætter nye standarder for sig selv

Rodrygo scorede det afgørende mål onsdag aften imod Rayo Vallecano, og at se brasilianeren sparke læderet i kassen er noget, som vi er blevet mere vant til at se i denne sæson end tidligere.

Det var nemlig Rodrygos mål nummer 17 i denne sæson, hvorfor han med ét mål mere fordobler de ni, han lavede i sidste sæson, hvilket blev hans hidtidige sæsonrekord på daværende tidspunkt.

I sin første sæson i 2019/20-sæsonen scorede han syv mål, mens det sæsonen efter blot blev til to. De 17 mål bringer altså Rodrygo ind i et helt andet leje end tidligere, og han er efterhånden ikke langt fra Vinícius’ 23 kasser. Benzema fører den interne topscorerliste med 30 mål, hvoraf otte har været på straffespark. Det samme har tre af Rodrygos i øvrigt været i denne sæson.

Rodrygo er nu alt i alt oppe på 35 mål for Real Madrid, hvilket er ligeså mange som Predrag Mijatovic og Robinho.

Dertil har han lagt op til ti mål og trukket ét straffespark, hvilket kun Vinícius gør bedre for Real Madrid med 17 assists og fire vundne straffespark.

Seneste artikler...