Ancelotti om Álvaro: Han er ung og har plads til forbedring

Real Madrid hentede en flot sejr imod Sevilla på udebane i går aftes, og efter kampen udtalte Carlo Ancelotti:
- Rodrygo stod ud i denne kamp, fordi han scorede begge mål. I de første ti minutter var vi ikke godt sat op, men holdet spillede godt igen og så selvtillidsfulde ud. Vi leverede en solid præstation. Rodrygo gjorde det godt som central angriber, og han kan også spille der. Han har anderledes egenskaber. Hvis du kan drible gennem midten, har du en bedre chance for at score, end hvis du dribler ude på kanten. Grundet hans kvalitet er det nemmere for ham at finde muligheder i dette område. Han har ikke fysikken til luftduellerne, men han har iøjnefaldende kvaliteter.

Om atmosfæren på Sánchez Pizjuán:
- Det er svært at finde motivation til denne slags kampe. Vi leverede vores bedste, men nu kan vi hvile i et par dage for at forberede os til den næste kamp. Atmosfæren på stadion var god på trods af noget piften imod Ceballos. Jeg hørte ikke nogen fornærmelser, så vi er på rette spor. Fansene skal lykønskes. De støtter deres hold, og det har de gjort rigtig fint. De piftede af vores spillere, men det er normalt. Jeg håber, at denne slags atmosfære bliver gentaget, fordi det er godt for fodbolden.

- Noget er sket i denne uge, atmosfæren har ændret sig, og i dag var et godt tegn. Folk er begyndt at forstå, hvad de skal gøre på stadion, og hvad de ikke skal gøre. Vi skal fortsætte sådan. Med hensyn til Vinícius har han to dage til at hvile sig, og vi må se, om han kan spille den sidste kamp.

Om udskiftningen af Rodrygo:
- Rodrygo ønskede at blive på banen for at gå efter hattricket, men jeg fortalte ham, at vi havde andre målsætninger. Han ønskede at score, men jeg ønskede ikke at indkassere et mål. Vi sluttede med fire centerbacks og håndterede kampen godt.

Om Álvaro, der fik 25 minutter på banen plus de ni minutters tillægstid:
- Han er en meget ung spiller, og han har talent. Han har haft en nedgangsperiode på det seneste. Når han har spillet for Castilla, har han ikke altid været på sit bedste. I dag havde vi brug for ham, og vi har ham i tankerne for fremtiden. Han er ung og har plads til forbedring.

Om fremtiden:
- Med hensyn til Asensio ved jeg ikke, hvad status er, ligesom jeg ikke gør angående Nacho. Alt bliver afgjort inden sidste kamp. Fra et personligt perspektiv vil jeg være ked af at se dem smutte, fordi de er meget vigtige. Vi vil forberede os på næste sæson afhængig af, hvad de beslutter.

Seneste artikler...