Florentino Pérez takker Benzema: Du har udviklet dig til et symbol

Florentino Pérez tog i går afsked med Karim Benzema ved den sædvanlige ceremoni i Ciudad Real Madrid i Valdebebas.

Her sagde Real Madrid-præsidenten følgende:
- I dag er en svær dag for mig. Det er en dag, hvor 14 års minder og følelser kommer frem i mig og i alle Madridistas. For 14 år siden indledtes en æra af enorme drømme for Madridistas, som er blevet en af de mest spektakulære i vores 121 år lange historie. Kære Karim, for 14 år siden kom du til Real Madrid og du har udviklet dig til en af alletiders største spillere. Til alle dem, som har følt og føler tristhed over, at du forlader Real Madrid, vil jeg sige, at dette også er tidspunktet til at minde om det enorme held, vi har haft med at nyde din fodbold gennem alle disse år. Du har vist utrolige ting med vores klublogo i alle egne af verden. Og det vil ingen Madridista nogensinde glemme. Du kom hertil meget ung og du har udviklet dig til et symbol og en af vores helt store legender. Med din måde at forstå fodbold og med dine mål….Du har formået betage os. Du har været og er en anderledes fodboldspiller. For nogen tog det lidt tid at forstå.

Florentino Pérez fortsatte med et tilbageblik på den fænomenale 2021/22-sæson:
- Du anførte dette hold og var det bedste eksempel på vores fremmeste identitet. Da alt virkede umuligt, da ingen troede på os, da var du der sammen med dine holdkammerater til igen at vise, at Real Madrid aldrig giver op og at man med dette logo kæmper til det sidste sekund i hver eneste kamp. Ingen Madridista og ingen fodboldtilhænger kan glemme disse umulige Remontadas sidste sæson.

Karim Benzema forlader Real Madrid efter 14 sæsoner, hvor han i 648 kampe scorede 354 mål og nu er historiens mest vindende spiller i klubben.

Seneste artikler...