Hazard valgte selv at stoppe i Real Madrid
Eden Hazards tid i Real Madrid blev ikke, som hverken han eller klubben havde ønsket og i weekenden blev det så meldt ud, at man var blevet enige om at ophæve kontrakten, som ellers løb den kommende sæson også.
Og faktisk var det på belgierens egen foranledning, at kontrakten blev ophævet, idet han selv traf beslutningen i samråd med sin familie og det tjener Hazard til stor ære, at han samtidig valgte at give afkald på en stor del af den løn, han havde til gode i sin resterende kontraktperiode, således at Real Madrid får frigivet en stor post i lønbudgettet.
Eden Hazard kom til Real Madrid i 2019 for 115 millioner €, hvilket dengang var et decideret røverkøb for den spiller, der var Premier Leagues bedste og kort forinden var blevet kåret til Europa Leagues bedste spiller efter Chelseas finalesejr.
I Real Madrid blev det dog kun til 76 kampe i de fire sæsoner med 7 mål og 9 assists til følge. I netop overståede sæson fik Hazard 392 spilleminutter fordelt på 10 kampe, hvor han scorede et mål og lavede to assists.
