Officielt: Brasser-duo får nye numre

Vinícius Jr. og Rodrygo var to af de største profiler i Real Madrid i den netop overståede sæson, ligesom de også var det sæsonen før.
Og nu er det tid til en opgradering for dem begge, i hvert fald bag på trøjen.
Efter Marco Asensio og Eden Hazard tog afsked med Real Madrid har nr. 7 og nr. 11 været ledige, men de overtages altså nu af de to.
Vinícius går i fodsporene på folk som Cristiano Ronaldo og Raúl og får det legendariske 7-tal på ryggen, mens Rodrygo får nr. 11 fra den kommende sæson.
Det fremgår af klubbens hjemmeside, som har opdateret trøjenumre under truppen.
