Pérez til præsentationen af Fran García: Vi er stolte over at have dig tilbage
Fran García blev præsenteret tidligere i dag i Real Madrid, og traditionen tro fik han nogle ord med på vejen af præsident Florentino Pérez. Disse ord var som følgende:
- Som tiden går, må vi hente unge spillere, der allerede har vist, at de er nutiden og fremtiden for denne klub, hvilket vi har gjort i sidste par dage. I dag – i overensstemmelse med denne strategiske tilgang for Real Madrid – kommer en af disse unge spillere til vores klub, som tilmed har en særlig status af at være en, der er kommet igennem vores akademi. Vi er meget stolte over at have en hjemmeavlet spiller som dig.
Pérez fik også sneget et par af klubbens seneste præstationer ind i præsentationen:
- Fra i dag begynder vi rejsen sammen mod en ny sæson, hvor vi igen vil forsøge at fuldføre drømmene hos millioner af fans i alle verdens hjørner. Vi har sluttet sæsonen med tre nye trofæer; den femte europæiske Super Cup, det ottende klub-VM og den tyvende Copa del Rey, som vi vandt i maj i Sevilla. Vi nyder i øjeblikket en af de bedste perioder i vores historie, hvor vi har vundet fem Champions League-titler i de sidste ni år såvel som andre trofæer.
Pérez fik dog også sat flere ord på Fran:
- De af os madridistas, der har set dig udvikle dig i denne tid, er meget stolte over, at du igen bærer denne trøje. Du har opnået dette takket være dit talent og de værdier, du lærte i Real Madrid City, og som vil blive hos dig for evigt. Værdier, der har hjulpet dig med at blive den spiller, du er, og som har tilladt dig at vokse som person. De samme principper, der former Real Madrids skæbne; hårdt arbejde, offervillighed, ydmyghed, respekt, solidaritet og frem for alt aldrig at give op og kæmpe til det sidste.
