Fran García: Det er en drøm at være tilbage
Efter sin præsentation tidligere i dag fik Fran García lejlighed til at udtale sig til medierne i en pressekonference, og her udtalte den 23-årige spanier:
- Det er en drøm at være tilbage i Madrid. Jeg er en meget ærlig person. Jeg har dedikeret min krop og sjæl til at gøre mit bedste på banen og være i stand til at være her i dag. Jeg er meget stolt over at se, at det arbejde og den rejse, jeg har været på, er blevet belønnet med chancen for at komme tilbage til det hjem, jeg forlod.
Om tiden hos Rayo Vallecano:
- Det var, som om jeg fuldførte min militærtjeneste hos Rayo i løbet af disse tre år. Jeg er vokset meget som person og som spiller i løbet af de tre år, og det er jeg taknemmelig for. Jeg er en meget solid spiller, og jeg er taknemmelig over for Real Madrid, fordi de installerede det i mig fra det tidspunkt, jeg ankom. Jeg er taknemmelig over for Rayo, fordi de gav mig min første mulighed på professionelt plan, og takket være dem er jeg her. Det har hjulpet mig med at udvikle mig som person og som spiller.
Frans karrierevej minder om Dani Carvajals, idét han var ét år hos Bayer Leverkusen, inden han vendte tilbage, og om det sagde han:
- Han (Carvajal, red.) er en rollemodel for enhver spiller, uanset position. Hvis bare jeg kan få hans karriere. Jeg returnerer for at vokse og spille en vigtig rolle. Alle har deres egen rejse, og vi skal ikke sætte spørgsmålstegn ved klubbens beslutninger. Det er tydeligt, at dette er det bedste hold i verden. Der bliver passet godt på klubbens ungdomssystem. Jeg så Castilla i går, og jeg vil lykønske dem for at gå videre. Det afspejler arbejdet i hele systemet.
Om Carlo Ancelotti:
- Den eneste gang, vi snakkede, var efter kampen, vi spillede, og han lykønskede mig for min sæson. Han fortalte mig, at vi ville mødes her om en måneds tid, og jeg er taknemmelig for hans ord.
Om hvorvidt han er kommet efter en startplads:
- Jeg er her ikke for at konkurrere med en holdkammerat. Jeg er her for at tilføje, fortsætte med at vokse og fortsætte med at tage skridt fremad. Jeg er her for at give alt, jeg har, til holdet og for at bringe trofæer og glæde til klubben. Mendy er en utrolig spiller, og det har han vist over de sidste par sæsoner. Jeg er her for at tilføje til det, der allerede er, og for at give alt, jeg har, for at tjene holdet og forsøge at udrette stor ting for klubben.
Om hvem, der er hans idoler:
- Jeg mødte Marcelo, og jeg er meget glad for ham, for han rakte ud til mig. Jeg har en særlig hengivenhed til Robert Carlos, fordi jeg lærte af ham i mit første år hos Castilla.
Om transferen:
- Der var interesse fra Tyskland, men Real Madrid benyttede deres tilbagekøbsklausul. Jeg er glad for, hvordan det udspillede sig.
